I går fik jeg en uventet opringning fra en mor til et af de børn de to store har gået i vuggestue med. Hun har stadig sit barn i institutionen og var blevet kaldt til hastemøde. En af pædagogerne var midlertidig bortvist fra arbejde og politianmeldt for overgreb på to små drenge!
Jeg fik det fysisk dårligt, men det var som om min forstand ikke ville forstå det. Kan der være sket noget med mine børn? Er jeg en så dårlig mor at jeg ikke har lagt mærke til det? Dårlig samvittighed og tanker har siden plaget mig.
Det viser sig at pædagogen ikke længere et under anklage. Politiet har ikke fundet nogen fysiske beviser og udtagelsere fra børn under fire år, er ikke brugbare.
Men hvad så? Skal pædagogen fortsat arbejde der? Under overvågning? Hvad hvis der er hold i anklagen? Og hvad hvis der ikke er?
Personligt har jeg været super glad for pågældende pædagog, ja faktisk var det denne person der fik os til at vælge netop den institution. Har altid set og holdt af børnene, og det har været gensidige. Skal man ødelægge en persons liv, pga mistanke?
Rent retsligt er personen uskyldig og kan ikke dømmes. Men hvem vil ligge barn til afprøvning? På den anden side, vil der nu nok være så meget overvågning af pågældende, at det vil være helt usandsynlige at der kan ske noget.
Det er mildest talt en lorte situation. Jeg er glad for at jeg ikke skal tage stilling til om mit barn skal afleveres der igen! Kald mig bare fej, men jeg er lettet over at jeg hverken skal vælge at ødelægge et uskyldig menneskes liv med mistanke, eller aflevere mit uskyldige barn til en der i virkeligheden ikke er uskyldig!
Men efter kontakt med forskellige personer og lyttet på lidt fornuft fra min mand er min dårlige samvittighed lidt ved at lette og jeg er ikke så bekymret for mine børn længere. Men det har dog sat en tvivl og et skår i tilliden til andre mennesker.
