mandag den 25. juni 2012

God morgen til alle

Det lille hus har på det sidste været fyldt af aktivitet, og jeg har næsten ikke kunne følge med.
Jeg har kæmpet for at holde fast i nærværet, og samtidig holde overblikket. Noget af en opgave, når man samtidig har tre med turbo i rumpen ;-)
Men lige nu er tempoet helt i bund, ungerne sover og jeg går og forbereder dagens første måltid. Hjemmelavet musli med friske bær. MUMS
Muslien er lavet i går aftes og super nem. Smelt honning på panden ved middel varme og kom så gryn, kerner og nødder på. Jeg veksler meget i blandingen, men der er altid sesam frø, da de knaser dejligt og er en god kalcium kilde. Dejligt til os ikke mælke drikker :-)
Velbekommen, og rigtig dejlig morgen til alle.

søndag den 17. juni 2012

En laktosefri drøm og gang i syltegryden

Jeg har nu fået afprøvet min laktose fjerner, og den er bare super. Den kan hældes på både mælk, fløde koldskål og det virker. Farvel til dyre, uølogiske erstatninger.

Det kræver dog lidt planlægning, da det skal stå i 24 timer, før det kan drikkes, men det er det værd!

Til dem der ikke har læst tidligere blot, taler jeg om laktase på flaske, som jeg har købt på hjemmeproduktion.dk. Super side!

Når men jeg har også fået lavet saft og lidt syltetøj, kan slet ikke vente til jeg får flere frugter og bær i haven.

Har også prøvet at tørre rabarber, kan anbefales hvis man har mange rabarber. De smager skønt i musli.


Ung kærlighed

I lang tid har Micas opført sig lidt fjollet og været meget genert, hver gang han så en legekammerats mor. I går var vi til fest hvor han kom til at sidder ved siden af hende og trodsede generthed og charmede hende for fuld blus. Hendes søn var ude at lege på legepladsen og Micas nød hendes fulde opmærksomhed. Men men men.... alt godt være ikke evigt. Hendes søn kom ind og satte sig på hendes skød og min lille mands hjerte var knust. Blikket røg ned i jorden og underlæben kom frem. En tur op hos får hjalp dog, og efter 10 min var det glemt. Lille mand, med store følelser.


torsdag den 7. juni 2012

Laktosefrit

Vi er en familie der elsker ost, men fire ud af fem kan ikke tåle ret store mængder. Det resultere i ondt i maven og alt for mange toilet besøg.

Men men men, hvor der er vilje er det en vej. Så jeg har indkøbt laktase, som er det enzym vi mangler, og nu skal der laves ost! Så må vi se hvordan det går, skal nok vende tilbage, lige nu er det hele først sat i gang. Men glæder mig.

Denne lille (forhåbentlig) mirakel flaske, fandt jeg hos hjemmeproduktion.dk, en helt fantastisk butik. Hvert fald hvis man er lidt en madnørd...


onsdag den 6. juni 2012

Hyldeblomst og fjolleunger

Ja, det et ikke lige frem hver dag jeg får skrevet her inde, men der sker bare så meget i vores liv pt. Jeg har tre unger med gang i. De er næsten ikke til at få til at side stille, og hvis de gør, så går munden på dem i en fantastisk strøm af fantasi, historier og spørgsmål.

I dag har vi gået en lille tur på 2 timer og samlet hyldeblomster, efter en stående frokost i haven har vi leget gynget og vandet i to timer. Så har vi lavet hyldeblomst saft, og som i kan se er de nogle fjolle drenge, som bestemt ikke bare står til pynt. Pt løber de rundt og lege fange. Og tro mig de fortsætter til de bliver lagt i seng.

Men jeg har fået sat saft til trækning og forhåbentligt bliver det super, men hvor skal der meget sukker i.  Jeg har brugt ca 45 skærme, skal af en citron, en dl citron saft, 20g citronsyre, 500g farin og 500g rorsukker. Og så en liter vand. Jeg har ikke kommet konservering i, da planen er henkogning. Så må vi se hvordan det går. Hvis nogen har gjort sig nogle erfaringer hører meget gerne. Skriv skriv...