tirsdag den 12. februar 2013

Skjorten måtte lade livet...

Men den var nu også på vej til udsmidning! Nu er den istedet blevet et par 3/4 sommerbukser til Zacharias.

Jeg har brugt "homemade: Robin" som udgangspunkt for mønstret. Kortet det lidt af og lavet linding istedet for rib. Brystlommerne, på skjorten, er blevet til fine baglommer, som Zacharias stolt viser frem!


mandag den 11. februar 2013

Mere genbrug

Med fastelavn vel overstået, blev der igen plads ved symaskinen til mine mange projekter. Drengene har brugt deres første ferie dag på at lege og lege så mor har fået noget for hånden.

Der er blevet kørt to langærmede bluser igennem. Halsåbningen volder mig stadig lidt problemer. Den bliver ikke grim, bare ikke helt god! Nogen der har en ide eller et godt mønster?

Og så blev min gamle bluse lavet om til stumpebukser til Micas. Her bliver de lig testet på en klatre tur!

søndag den 10. februar 2013

Fastelavn

Så blev det endelig fastelavn! Først blev der hold fest i børnehaven fredag, hvor der lige skulle bages 60 fastelavnsboller til alle de sultne pirater, prinsesser, dyr, planter, superhelte mm.
Efter en lille cykeltur ankom to meget stolte blomster og en meget forventningsfuld svamp og festede igennem, med popcorn og fignstænger!
Det hele var lidt hektisk, med at få dem i tøjet og aflevere boller, så i må nøjes med et billede fra dan meget tidlige morgenbagning! 
Lørdag stod den så på fastelavn her hjemme. Her er min blå valmue ved at gå til af spænding før tønnen skal have tæsk!

Så er vi i gang! Det er altså svært med kø, vente og så kun slå en gang. Specielt nå de ældste er fire år!
 Men lidt hårdt kan det godt være at feste, spise, lege og slå katten af tønnen. Godt svampen har lagt sin hat så man kan få en lille pause :-)


tirsdag den 5. februar 2013

Fastelavnspynt i børnehøjde

...eller i børne hænder! På lørdag holder vi fastelavnsfest og der skal selvfølgelig pyntes fint, med glade farver! Ungerne synes altid godt om pynt, men der er nu noget specielt ved det de selv har været med til at lave!

Disse servietringe er super nemme og børn kan sagtens være med. Micas på 3 år lavede næsten sin helt selv, han havde kun brug for hjælp til afslutningen!

Det er piberenser hvor der trækkes perler på, og bøjes i to cirkler. Enderne sættes fast i en perle og vupti, børnelavede servietringe!

Micas ville helst ha perlerne sidder helt tæt!

Undskyld uskarpe billeder! Mobilkamera og aktive unger :-)


fredag den 1. februar 2013

Blomsterbørn

Her kan vi slet ikke vente på forår! Vi glæder til igen at kunne lege ude hele dagen, dyrke jorden og spise af naturen! Tålmodighed er en dyd, men dydig er vist ikke mit mellemnavn, så her snyder vi.

Hvidløg gror fint i potter, og deres grønne toppe smager skønt. Så har drengene sået hver deres tomat, salat, gulerødder og radisser, så nu må vi se, vi har i hvert fald haft det sjovt.

Jeg har også sat tulipanløg, som er begyndt at spire og så min egen lille solsikke....

Zacharias vil være solsikke til fastelavn! Selv om han er sløj har han stået ved min side al den tid jeg har syet på den. Da den var færdig skulle den på med det samme, og han sad en hel time, stille, og ventede på at hans far skulle komme hjem og se ham!

Hatten er lavet af et bånd syet i samme stof som resten af dragten skal syes i. Bladene er lavet i gul satin strøget/ syet på begge sider af en stiv fliseline (tror jeg det hedder). Jeg havde ikke noget mønster og klippede frit i håndene. Næste gang vil jeg nok lave en skabelon udfra en oval på størrelse med hovedet.