Min egen helt, med telepatiske evner

Kender i de dage, hvor man er blevet vækket 20 gange om natten, man er morgen sur, morgen grim, oppustet af vand i hele kroppen, ondt i ryggen fordi man (den tid man har sovet) har ligget sammen med, et, to eller tre børn. Ens mand tager ikke hensyn til en (man er bestemt ikke overfølsom), børnene hører ikke efter, skændes og pylre og er igen syge. Ens pædagogiske evner er ikke eksisterende og man overvejer kraftigt om man overhovedet er egnet som mor, eller alle var bedre tjent med at man gik i kloster!

Sådan dage har jeg desværre haft alt for mange af denne vinter. I går var en af dem!! Det at jeg selv var syg og marts har glemt at det er en forårs måned, hjalp bestemt ikke.

Chokolade, cola og alt andet der indeholder sukker og et hav af kalorier, føles som det eneste der kan gøre livet lidt søder, og så følger dårlig samvittighed og dårlig selvværd.... øv, øv, øv dag!

Men her ringer min helt, min elskede veninde, som må ha telepatiske evner, for hun ringer altid når jeg har mest brug for det. Hun er fantastisk til at lytte og ved altid (ALTID) hvad hun skal sige.Hun er intet mindre en fantastik og totalt uundværlig!

For livet er bare ikke altid perfekt. Hverken mand eller børn er små majenotdukker der altid gør som jeg ønsker. Og vigtigst af alt, jeg hverken kan eller skal være perfekt! Så nu vil jeg drikke en cola og sætte mig og se tv med ungerne. De ser måske 3,4 eller flere timers tv. Jeg får måske for meget sukker og bliver lidt rundere. Men det går nok i dag, og hvis det også sker i morgen, går jorden nok ikke under. En mor er jo også bare et menneske. Et menneske som kan have en dårlig dag, være syg og ugidelig. Men på trods af dårlige dage og u perfektion, så er jeg stadig mor til verdens tre dejligste unger!