Jeg har altid fundet det meget forkert når folk maler et billede af det perfekte, og "glemmer" at fortælle at det er noget lort en gang i mellem. Jeg mener det er med til at skrue forventningerne op i urealistisk højder.
Jeg tænker her på alle aspekter i livet, men det der har påvirket mig og min hverdag mest er forventninger til børnefamilien og ikke mindst moren.
Jeg lagde for første gang rigtig mærke til fænomenet da jeg blev gravid. For iiiiii hvor er det fantastisk at være gravid! Og det er det noget af tiden. Men kvinder der fortæller om deres tid som gravide, har på magisk via glemt alt om kvalme, træthed, hysteriske humørsvingninger, opsvulmede fødder, strækmærker og ja en masse flere ting, som er knap så fantastiske. Jeg kom ovenikøbet fra et miljø hvor kvinder sad på træningscyklen til den dag de fødte, så jeg følte mig mildest talt helt malplaceret da jeg hverken synes det var fedt at fortsætte mine løbeture og fordi jeg ikke svævede på en lyserøde sky konstant.
Men når man så døjer af kvalme og er super træt, er der heldigvis nogen der kommer i tanke om at de også havde oplevet nogle knapt så fantastisk ting under deres graviditet.
Her bestemte jeg mig for at det ville jeg ikke være med til længere! Jeg vil ikke være med til at danne et glansbillede. Så det har ikke været en hemlighed for nogen at jeg har elsket mine graviditeter, men de har ikke været en dans på roser.
Når men hele denne smøre er i virkeligheden oplæg til at fortælle om en af de knapt så rosenrøde dage jeg havde i går.
Jeg var træt, bestemt ikke pædagogiske, ungerne var sløje, pylret og ikke så syge at de ville sove. Ja dagen startede godt men endte som en øv øv øv dag. Det hele kulminerede i at den hysteriske kælling her, sparkede til en af børnenes store plastisk dinoer. Ja i ren hysteri, og nu har en tå hvor neglene nok falder af og gør meget ondt.
Så det var så det glansbillede. Men nu har jeg fået sovet, stakels Gabriel er i bedring og der er ingen pletter på de to andre. Så rigtig god morgen til alle jer der ude, og håber i vil være med til at stoppe forventninger om det perfekte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar