Så er det i morgen vi skal hjem igen. Tiden er bare gået alt for stærkt. Det et bestemt ikke fordi jeg ikke glæder mig til at se mine dejlige svigerforældre igen, for det gør jeg. Men jeg glæder mig bestemt ikke til at være tilbage på 72 kvm, i 2. sals højde, med tre friske drenge. Jeg føler mig som en fritgående høne der bliver proppet i bur!
Drengene har elsket at ha en have og hvis de bestemte så var vi ude fra morgen til aften. Jeg kan se de har fået farven tilbage i kinderne og et glimt i øjet der har været væk længe. De sover tungt og godt om natten, da de lige havde vendet sig til det nye sted.
Det er ikke kun børnene der er blomstret, jeg har fået et helt andet overskud. Simon og jeg er begyndt at grine rigtigt sammen igen. Jeg håber bare at det kan holde ved.
Men det meste er nu pakket og vi har slettet spor af leg og krea-udfoldelser, så i morgen er det tilbage til virkeligheden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar